fredag den 25. august 2017

Sportstosser i bydelen

Som Nikolaj nævnte i sidste uge, så har mændene på vejen fodbold og basketball aftaler⚽🏀 - for tiden minimum én aften om ugen (ja, jeg ser jo når de render rundt ude på vejen og dasker til hinanden, fniser og lader op).

De har deres egen facebookgruppe, og som jeg hører det, har de rigtig gang i mandehørmen. Faktisk er det nået dertil, at vi tøser mener, at vi også snart skal have gang i vores egen facebookgruppe og invitere til ugentlige sushi🍱🍣 og rosé aftener🍷🍷 og sende dårlige jokes via cyberspace haha.

Nu vi er ved sport, så må jeg sige, at jeg er overrasket over, hvor aktive folk er her på vejen. Hver dag ser jeg flere løbe eller cykle forbi på fancy cykler🚴🏃, og jeg selv har ind i mellem hooket op med nabo-Maja, som er lidt en løbehaj. Hun presser mig for tiden liiiidt for meget (sådan er det, når der går sommer, vin og for meget daseri i den).

Ida begynder til gymnastik, og har fornøjet sig til åben hal adskillige lørdage allerede. Storebror Louie tager gerne med og springer rundt i den time herligheden varer.

I vinter blev jeg grebet af vinterbadning🏊. Sophie, som tidligere har skrevet her, er lidt af en viking, så det skulle jeg selvfølgelig også lige prøve af; brrrr koldt siger jeg bare!
Men det er den fedeste måde at koble af og mærke kroppen, sådan for real. Tror ikke lige vi får flere på vejen med til den del, men vi hygger os nu med saunagus og det golde gys❄⛄.

Louie er glad for fodbold, og trods det ikke er den lokale klub, han spiller i, har han fået mange gode kammerater og endda medaljer🥇

Nu er jeg faktisk sådan lidt en sportsfreak, så jeg kom lidt ved en fejl til at nævne, at det kunne være fedt at svømme Christiansborg rundt, og nu fanger bordet vist, for i hvert fald er der en der har tilmeldt sig og kommer med små stikpiller til mig.
Så den 26. august hopper jeg i en lånt våddragt og begiver mig ud på en 'lille' svømmetur🏊, inden den står på vejfest om aftenen💃

Jeg er lidt spændt på at se, om folk er lige så gode til at svinge træbenene, som de er til at dyrke diverse sportsgrene🙊🙈

Louie på løbehjul - ned og se mor give den gas til crossfit. Løbeturer er med Maja, hvor bakker, sand og mursten i skoene ikke er en gyldig undskyldning...haha.

Kim, som skrev tidligere sammen med Sophie, er grebet af crossfit og forsøger at hive mig med, hvilket jeg gerne gør, når det passer. Men ellers er jeg tilhænger af fitnessdk, der ligger i Fields. Vi er flere her på vejen der benytter os af det motionscenter - både til personlig træning, hold træning og træning på egen hånd.

Så, jo jo Skovkvarteret har altså et meget aktivt naboskab. Uanset om man vil træne på egen hånd eller gerne vil have en makker med, fornemmer jeg alt er muligt her, også selvom man helst vil gå en tur.

tirsdag den 22. august 2017

Skovkvarteret 2 vs. 1

Min helt oprindelige plan med at flytte til Skovkvarteret I var, at bo her indtil Skovkvarteret II blev sat til salg. Jeg er ret hooked på naturen herude🌳🌺🌻🍄 og ønskede at bo på første parket, og var meget forkælet på den konto allerede i mit første år i Ørestad, hvor jeg boede i Stævnen. Her havde jeg vand under min ene altan og udsigt til skibet og Fælleden fra stuen.

Skal, skal ikke
Jeg har således gået og holdt mig underrettet og orienteret om, hvor langt planerne var med Skovkvarteret II.
Jeg var af den opfattelse, at når nu jeg var den første der købte her, skulle jeg da også være den første, der købte i det nye haha😂. 


Det lykkedes mig faktisk også at tuske mig til en god ide om, hvornår jeg skulle slå til. Men i mellemtiden er jeg bare blevet for glad, for hvor jeg er. Det er jo egentligt lidt et luksusproblem, men der er godt nok gået mange tanker igennem mig, inden jeg traf den endelige beslutning om, at blive hvor jeg er.

Jeg havde sågar gang i den helt store plus og minus liste📝. Jeg skal ikke kede jer med detaljer, men kan røbe, jeg kom langt omkring og sad tilbage med en liste der næsten var lige kort/lang på begge sider.

Når man bare har det godt, er det virkelig svært at tænke i andre muligheder. Vi bliver her og hilser Skovkvarteret II velkommen uden at være alt for misundelige😁
Mon jeg fortryder
Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg på den lange bane sikkert kommer til at fortryde mit valg, når jeg ser det nye kvarter og de store lækre tagterrasser mv. Men jeg bliver nødt til at tænke på mine behov nu og her og i hvert fald de næste 5 år frem. 
Det fungere virkelig godt for mig og børnene her - vi kan gå ind og ud af huset på gadeplan, og jeg er tryg ved vejen, og er ikke mindst super glad for alle de naboer, jeg har nået at hilse på. 

Jeg har derudover en historik der tæller ALT ALT for mange flytninger i mine 20 år i København, så nu bliver vi altså her👊💪.

Leg og sjov på gaden, det kan vi altså ikke vinke farvel til foreløbig🙏🙏
Nu har vi også ventet spændt på at skolen skal stå færdig og børnene kan få gang i græsplæner og legepladser, der kommer der - lige foran os. Skolen er arkitektonisk meget interessant og nej det er ikke Fælleden, jeg kigger på, men der er bare en smag af natur hele vejen omkring mig, uanset hvordan jeg vender og drejer det. 

Og jeg kan fornemme på Louie, at han bare slet ikke har lyst til at flytte igen, selvom det ville dreje som om kun ganske få meter. Faktisk bor der flere fra hans klasse/skole her på vejen, så nej, jeg holder fast i min beslutning - bum!.


Og til jer der køber i det nye, venligst ikke invitere mig ind for at se hvor fedt det er haha😂.

søndag den 20. august 2017

Derude hvor kragerne vender…..

Der er mange, der har skrevet om beliggenheden på vores nye rækkehuse. Det har vi også gjort tidligere, og vi gør det sørme igen. 

Både min kone og jeg er fra det mørke Jylland. Nicolai er fra Aalborg og Pernille er fra en lille landsby, der hedder Gjøl. Om det er den baggrund, eller noget helt andet, der gjorde, at vi straks blev tiltrukket af den naturskønne beliggenhed er ikke vist - men der er ingen tvivl om, at det blev et stort plus. 

Indgangen til VORES eget dejlige hus 

Vi føler, at vi er kommet udenfor byen - i byen, for længere er det jo ikke væk. Alternativt kiggede vi også på huse i en radius af 50 km fra København, men det virkede alligevel for langt væk, sammenlignet med det vi kunne få her i Ørestad.

Når vi forklare beliggenheden til vores venner og bekendte siger de ofte, nårh! ja, derude efter Fields. Og ja, det er derude efter Fields, men det er i sandhed også så meget andet. 
Det er helt enormt tæt på et fantastisk naturområde. Hele 20 km2 har vi at boltre os på. Jamen er der så ikke langt til en cafe eller shopping? er typisk det næste spørgsmål. Og der kan vi også svare nej!.
Vi har alverdens muligheder. Både i Fields, i 8Tallet og hvis det ikke er nok, så har du små 10 minutter med Metro ind til Christianshavn / Kongens Nytorv. Eksempelvis tog det længere tid for Pernille at komme til caféerne i indre by, da hun boede på Nørrebro.

Som vi har skrevet tidligere, venter vi vores første barn. Det vidste vi ikke da vi købte rækkehuset, men vi havde forestillet os, at vi snart skulle til at starte vores egen lille familie. Så det spillede absolut også ind i valget.  

Ideen med et bilfrit område hvor børnene trygt kan rende og lege på vejene med alle de andre børn, krydret med en nybygget skole i baghaven var meget tillokkende. 

Livet blomstrer i Skovkvarteret 

Det her indlæg er skrevet imens jeg sidder på terrassen i solen, Pernille er ved at plante ENDNU en plante og den ivrige aktivitet fra skolebyggeriet i baggrunden er i fuld gang.  


Livet er sgu herligt!