Ingen grønne fingre i Skovkvarteret

Med hus følger have og en masse hårdt og kedeligt arbejde - eller gør der? Grønne fingre kan jeg bestemt ikke prale af, og tanken om regelmæssigt at bruge flere timer på at klippe hæk, slå græs, luge og fjerne ukrudt, kan ikke ligge mere fjernt for mig.

Men ønsket om, at mine børn kan rende direkte ud og lege på gaden, og at jeg kan stå og lave mad i mit køkken, mens jeg kan holde øje med, hvad mine guldklumper laver udenfor, er de seneste år blevet større og større. Og minsandten om ikke det er, hvad jeg nu har fået. Min helt egen lille oase.

Min udsigt fra køkkenet (lasagne in the making) Englebørn, der tager en slapper med ipad på bænken.

Pudsigt nok nyder jeg faktisk, mod forventning, at holde fin orden, købe krukker og arrangere blomster og planter mv.🌼🌸🌺 Jeg tror faktisk, at mine naboer tænker deres om mig, når jeg IGEN fejer og rykker rundt på mine sager og skifter blomster ud, som jeg nemt kan bruge timer på.
Men altså, jeg nyder bare helt vildt, at gå der og nusse lidt og koble fra, mens børnene leger. Hvem havde troet det om mig?, og hvem havde troet, at det var muligt SÅ tæt på indre by.


Ren idyl hvis du spørger mig.

Haven, hvis altså man kan kalde den det, består af en forhave med fliser og en baghave som egentligt er en træterrasse med et lille stykke jord og egehæk foran.
I december var jeg en tur i Paris, mens mine forældre passede mine børn. Som en overraskelse havde de, sammen med børnene, sat løg mellem træerne - og hvad poppede op i foråret? - de smukkeste tulipaner og påskeliljer mv.🌼🌸🌺
Nøj, jeg blev glad og følte mig total voksen og overskudsagtig. EGEN HAVE på den fede måde, det tror jeg da vist nok. Og børnene har gået mindst lige så meget op i det som mig, og især den lille har adskillige gange rendt ud med vandkande for at vande de smukke blomster.



Lille stykke jord men plads til mange smukke blomster🌼

Nu skal det hele jo ikke gå op i, at arrangere blomster og planter, så jeg har selvfølgelig sørget for, at anskaffe mig en rigtig flyder sofa på terrassen. Jeg kan på ingen måde afvise, at jeg kommer til at ligge en del timer der med en god bog eller et koldt glas vand (læs: rosevin eller Gin&Tonic).

På vejen er der typisk en del aktivitet, hvilket jeg sætter stor pris på, og hvilket også var noget af det jeg håbede allermest på. Men når der er brug for en stille stund, er det altså muligt, trods husene jo ligger klods op ad hinanden. Så trækker jeg mig til baghaven og får noget privatliv på min vestvendte terrasse
.
Må indrømme, at jeg på et tidspunkt frygtede for, om det var muligt at få privatliv. Men det er altså meget op til en selv, hvor social og åben man vil være.
Livet på vejen vil jeg komme meget mere ind på i et senere indlæg - og det kan i altså godt glæde jer til at læse med om. For kedeligt er det altså ikke her på 'Wistoria Lane'.

Ahhhh her gider jeg godt ligge og dase🌞

Jeg er ikke kun blevet hus- og haveejer, næh til huset fulgte der også et lille skur med. Det troede jeg da aldrig, at jeg kunne få fyldt op. Men jeg skal da lige love for at der hurtigt kan komme ragelse derind.

For nok kan det være, at jeg ikke skal have hækkesaks og plæneklipper, men en kost og skovl mv. er det da blevet til. Og så må jeg bare sige, at vi har anskaffet i overflod af legetøj til udeaktiviteter. Det er en fest at kunne tegne med kridt, spille stigegolf, sparke bold, spille badminton, blæse sæbebobler eller skyde med vandpistoler med naboens børn. Her går vi ikke ned på børneudstyret 😅

Louie vasker cykel og Ida går tur med en af naboernes hund👼😃.

Kigger man ind i haverne tror jeg faktisk, at vi alle har anskaffet den obligatoriske weber gasgrill - mig selv inklusiv.
Jeg er desværre endnu ikke kommet i gang med at bruge den, og vi har også kun fået spist udenfor et par gange. Men jeg kan sige jer, at jeg virkelig glæder mig til at få det hele mere i brug og nyder hver gang, jeg opholder mig på mine udearealer.

Faktisk føles det som om, at huset bliver endnu større, når havedørene åbnes, og vi kan gå direkte ind og ud. Så hus og have behøver ikke at være en frygt i livet og hårdt arbejde. Jeg er blevet meget klogere og råber ren idyl og kan ikke leve uden nu.

Hej, jeg hedder Pernille
Jeg er nybagt blogger og beboer i Skovkvarteret, i et af rækkehusene. Her bor jeg med mine skønne børn, Louie Waldemar på knap 7 år og Ida Caroline på 2,5 år.

Til rejsegilde - i vores hus i november 2015

Jeg er faktisk den allerførste beboer der skrev under og købte hus her i Skovkvarteret, helt tilbage i maj 2015. 
Jeg var ikke den første der flyttede ind, men jeg føler faktisk jeg flyttede ind, længe før jeg modtog nøglen🔑.

Egentligt føles det som om, jeg 'flyttede ind' kort efter, jeg skrev under. For jeg har godt nok opholdt mig mange timer på den byggeplads. I forbindelse med jeg købte huset flyttede jeg nemlig til Ørestad og boede til leje i det byggeri, der hedder Stævnen (som ligger helt ud til fælleden mod syd foran det smukke træskib, som er helt genialt for børn at lege i) alt imens mit fine hus blev bygget. 


Her får jeg nøglen til mit hus i august 2016

Det har betydet, at jeg næsten hver eller hver anden weekend var et smut forbi byggepladsen/salgspavillonen for at følge med i byggeriet på tæt hold. Mine børn var nemme at lokke med, for især min søn fandt jo hurtigt ud af, at der var gratis is at hente i fryseren og en sandkasse med en gravko udenfor pavillonen til fri afbenyttelse. Og indrømmet, det lokkede da også moderen, især de weekender hvor der har fint besøg fra ismejeriet.



Jeg deltog naturligvis også i alle de Tetris arrangementer, der er afholdt undervejs. Således var jeg med til fællesspisning i efteråret 2015, hvor de første købere kunne mødes til en uformel aften, hvor vi spiste lidt god mad og skålede med hinanden. Aftenen bød også på muligheden for, at byde ind med, hvad man kunne have af ønsker for fællesrummet/-huset (vi skrev hver især ønsker ned på papir, som siden er blevet brugt ifm. indretningen af fælleshuset - altså ik papirerne men ønskerne).

Rejsegilde med klovnerier og pølser på grillen

Dernæst var der rejsegilde hvor der var disket op med pølser på grillen, en klovn, der lavede balloner til børnene og kaffevogn der bryggede diverse varme drikke i et væk og meget meget mere. Der er aldrig blevet sparet, når det kommer til arrangementer, og hvad der er blevet disket op med. Således var der også skruet godt op for hyggen, da det var blevet tid til indflytterfest og sommerfest Og søreme om ikke også Tetris sørgede for at invitere de første tilflyttere til vejfest, ligesom der også var julehygge da vores fællesrum blev indviet. 


Jo jo det er muligt jeg først flyttede ind 1. august 2016, men jeg kendte nærmest mine naboer længe inden, og det virker som om, jeg allerede har boet her meget længe målt både på det sammenhold/kendskab vi har til hinanden her på vejen, og på de timer jeg har opholdt mig i området. 



De kommende 7 uger vil jeg og 3 andre familier fortælle en masse om, hvordan det så er at bo her i Skovkvarteret. Hvordan er fællesskabet? Hvad var vores tanker bag at flytte hertil? og er ønskerne blevet indfriet? Hvem bor her? Hvordan er børnelivet her og meget meget mere.

Håber i har lyst til at læse med de næste 7 uger