tirsdag den 22. august 2017

Skovkvarteret 2 vs. 1

Min helt oprindelige plan med at flytte til Skovkvarteret I var, at bo her indtil Skovkvarteret II blev sat til salg. Jeg er ret hooked på naturen herude🌳🌺🌻🍄 og ønskede at bo på første parket, og var meget forkælet på den konto allerede i mit første år i Ørestad, hvor jeg boede i Stævnen. Her havde jeg vand under min ene altan og udsigt til skibet og Fælleden fra stuen.

Skal, skal ikke
Jeg har således gået og holdt mig underrettet og orienteret om, hvor langt planerne var med Skovkvarteret II.
Jeg var af den opfattelse, at når nu jeg var den første der købte her, skulle jeg da også være den første, der købte i det nye haha😂. 


Det lykkedes mig faktisk også at tuske mig til en god ide om, hvornår jeg skulle slå til. Men i mellemtiden er jeg bare blevet for glad, for hvor jeg er. Det er jo egentligt lidt et luksusproblem, men der er godt nok gået mange tanker igennem mig, inden jeg traf den endelige beslutning om, at blive hvor jeg er.

Jeg havde sågar gang i den helt store plus og minus liste📝. Jeg skal ikke kede jer med detaljer, men kan røbe, jeg kom langt omkring og sad tilbage med en liste der næsten var lige kort/lang på begge sider.

Når man bare har det godt, er det virkelig svært at tænke i andre muligheder. Vi bliver her og hilser Skovkvarteret II velkommen uden at være alt for misundelige😁
Mon jeg fortryder
Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg på den lange bane sikkert kommer til at fortryde mit valg, når jeg ser det nye kvarter og de store lækre tagterrasser mv. Men jeg bliver nødt til at tænke på mine behov nu og her og i hvert fald de næste 5 år frem. 
Det fungere virkelig godt for mig og børnene her - vi kan gå ind og ud af huset på gadeplan, og jeg er tryg ved vejen, og er ikke mindst super glad for alle de naboer, jeg har nået at hilse på. 

Jeg har derudover en historik der tæller ALT ALT for mange flytninger i mine 20 år i København, så nu bliver vi altså her👊💪.

Leg og sjov på gaden, det kan vi altså ikke vinke farvel til foreløbig🙏🙏
Nu har vi også ventet spændt på at skolen skal stå færdig og børnene kan få gang i græsplæner og legepladser, der kommer der - lige foran os. Skolen er arkitektonisk meget interessant og nej det er ikke Fælleden, jeg kigger på, men der er bare en smag af natur hele vejen omkring mig, uanset hvordan jeg vender og drejer det. 

Og jeg kan fornemme på Louie, at han bare slet ikke har lyst til at flytte igen, selvom det ville dreje som om kun ganske få meter. Faktisk bor der flere fra hans klasse/skole her på vejen, så nej, jeg holder fast i min beslutning - bum!.


Og til jer der køber i det nye, venligst ikke invitere mig ind for at se hvor fedt det er haha😂.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar