onsdag den 16. august 2017

Livet er skønt

Så er det os, Pernille og Nikolaj, som er ved tasterne i denne uge og skal blogge lidt om vores nye liv i Skovkvarteret, hvor vi flyttede ind for små 8 måneder siden, i vores spritnye rækkehus.


Det er lige op over 😅 Pernille og Nikolaj venter på at blive forældre i disse dage 👶

Hillerød, Roskilde eller Ørestad?
Inden Skovkvarteret, boede vi i en ganske almindelig 2 værelses lejlighed i Hellerup. Så der var ingen tvivl om, at vi skulle finde noget noget større.

Men hvor? Og hvad skulle vi egentligt kigge efter, når man skal købe noget nyt med familieforøgelse i tankerne? Både min kone og jeg er begge fra Jylland. Så vi havde ikke et decideret forhold til et specifikt område.

Vi kiggede på hus i alt fra Roskilde til Hillerød. Men så faldt vi over Skovkvarteret. Og vi var forelsket med det samme!

Beliggenheden var helt eminent - den kunne faktisk ikke være bedre. Og rækkehuset var meget tiltalende, som næste step, når vi nu ikke var sikker på, om vi var klar til stort hus og have med tilhørende stor arbejdsindsats.
For ikke at tale om fordelene ved at flytte ind i noget spritnyt, frem for et ældre hus.

Vi så området og huset første gang start august 2016, skrev under i oktober og flyttede ind slut november. Og vi var slet ikke i tvivl. Skovkvarteret er det helt rigtige for os.

Her skal der tilbringes mange timer - enten på vores tagterrasse eller i yndlingsstolen 😉

Sammenholdet og naboskabet
Der gik ikke mange dage i det nye hus, før vi opdagede en af de bedste ting ved at bo i et rækkehus, og især ved at bo i nybyggeri på en byggeplads; sammenholdet og naboskabet kan noget helt særligt!

Det er en fantastisk følelse, at være fælles om at ”starte” et nyt område op. At være ”firstmovers”. Det giver noget helt specielt. Det er helt specielt at se hvordan bygninger skyder op omkring dig. Og meget spændende, at se hvem man skal være nabo til.

Vi har allerede startet vores egen lille ”boldklub” hvor vi arrangerer fodboldkampe og basketball kampe. At vi indenfor 200 meter har, både en basketbane og en fodboldbane er helt perfekt, og vi kan slet ikke vente til den nye skole er færdig med tilhørende fodboldbane. #liveterskønt 😅


Nabohygge ved Royal Arena - efter en hård basketkamp 🏀

Ingen kommentarer:

Send en kommentar