onsdag den 30. august 2017

Hvor skal vi hen du?

Vi flyttede fra etablerede Valby og til et nybyggerkvarter uden noget, og alligevel med det hele. 
Det var en hurtig beslutning, efter 5 måneders boligjagt, og blev taget en kold søndag i november 2016.

Da vi i 2016 fik vores datter Agnes, var vi klar over, at vores lejlighed i Valby ikke var det rigtige sted for os. Vi ledte i hele Storkøbenhavn i 5 måneder, men var meget forbløffet over hvor svært det faktisk er, at finde det rigtige sted.

En kold søndag i november så vi på facebook, at der var åbent hus i Skovkvartet i Ørestad, og tænkte hvorfor ikke. Vi gir’ det en chance! Og bare små 3 timer senere stod vi med et reserveret rækkehus, og 3 mægleraftaler om, at de skulle komme og vurdere vores lejlighed i Valby. En ret vild følelse!


Lille Agnes hjælper med at flytte

Arenakvarteret i Ørestad viste sig, at være netop dét område, som vi havde ledt så længe efter. Området byder nemlig på masser af byudvikling, grønne områder og et god nabofællesskab.

Vi flyttede allerede ind i huset den 28. februar og har ikke fortrudt det en eneste dag siden. Vi var så heldige, at det hus vi købte, næsten allerede var færdigbygget, så det blev en hurtig proces fra køb til indflytning.

Det er utroligt befriende, at flytte ind i noget, hvor alt er nyt og det eneste der skal bruges tid på er, at sætte ens personlig præg på huset.  Det er specielt lækkert ikke at skulle opstarte en renoveringsproces, når vi er en familie med baby på armen.


Vores hus i november 2016 - næsten klar til indflytning

Langt fra Byen, og alligevel tæt på..
At flytte til Ørestad fra Valby syntes som at flytte på landet, men det var det alligevel langtfra. For selvom Ørestad ligger et stykke fra centrum, har vi metroen næsten ved døren og er i byen på under 20 min.

Det er fantastisk, at man kan have en baghave, som Kalvebod Fælled, der har alt i dyreliv, og samtidig på kort tid stå på Kongens Nytorv.  Vi har bl.a. brugt det i forbindelse med familie besøg, hvor en gå tur på Fælleden blev kombineret med  en tur til byen.


Mere optimalt bliver det ik ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar