Tak for i aftes 🎃

Tak for en super (u)hyggelig 'slik og ballade' tur i Skovkvarteret🍫🍭🍬🍿
Hold da op, sikke der bare var gang i den i aftes, og hvor var der bare mange, der havde gjort helt vildt meget ud af det. Tak tak og atter tak på alle børnenes vegne til alle jer, der tog jer tid til at gøre det til en kæmpe festdag for børnene.

Vi gik all in i Skovkvarteret, og vi var så heldige at få besøg af en masse fine og uhyggelige børn. Jeg ved ikke, om de kom af med alt deres slik hos Rasmus og Trine, for hold da op det var scary, det de havde fået lavet i døren - well done👌👌.

Mine børn kan desværre ikke så godt tåle ansigtsmaling, men vi fik da styr på lidt udklædning alligevel. Ida er egentligt for lille synes jeg, men når nu storebror skulle af sted, ville Ida jo også gerne med og hun havde øvet sig i at råbe 'slik og ballade' siden weekenden haha.

Lidt scary ser hun da ud, men i mine øjne allermest cute😍😘 

I år kan på ingen måde sammenlignes med sidste år. Det er simpelthen bare en fornøjelse også på dette punkt, at kunne se en stor udvikling i området. Vi fik besøg af børn fra 8-tallet, Stævnen, Byhusene osv. osv. osv. Jeg tror ikke jeg lyver, når jeg siger, at Louie var den absolut eneste der bankede på dørene i Skovkvarteret sidste år, og jeg blev nødt til at banke på hos naboerne og bede dem komme til os også, bare så Louie kunne få lov at give lidt tilbage også haha.

Vi fik samlet en masse masse slik ind og alle virkede glade og tilfredse. Jeg sidder her mens jeg skriver og har faktisk stadig ondt i maven af alt det slik, der blev konsumeret. Og vi har så meget slik tilbage, at jeg ikke tror, vi kan nå at spise det, inden vi skal i gang med julekonfekten😲😲 Fredagsslikken er i hvert fald i hus det næste lange stykke tid.

Vi glæder os allerede til næste år hvor der skal skrues endnu mere op for (U)HYGGEN

Nye traditioner i et nyt kvarter

Halloween = græskarudskæring, (u)hygge, scary børn og spandevis af slik💀👻🎃🍫🍬🍭
Hej igen, nøj hvor har jeg savnet de her stunder, hvor jeg har fået lov at berette lidt om livet her i Skovkvarteret. Så da jeg fik muligheden igen i forbindelse med Halloween, besluttede jeg mig for at holde generalprøve dagen før dagen og fik tændt op i lysene og sprang ud på gaden for at tjekke vores (u)hygge ud.

Det kan vi vist efterhånden godt være tilfredse med. Vi får lidt nyt scary-pynt til samlingen hvert år, men tror altså vi er ved at være i mål. RIP stenen er nyeste køb, og jeg har altså lidt optur over den💀👻
Børn bare kom an - vi er SÅ klar

Vi startede faktisk allerede med at pynte op i starten af oktober. Jeg synes, at når nu vi skal pynte op, kan vi lige så godt komme i gang, så vi kan nå at nyde det lidt.

I uge 42 var vi på efterårsferie, så der røg jo lige en uge, hvor vi ikke kunne hygge med vores lys og diverse. Vi inviterede efter hjemkomst naboens datter ind, så hun kunne være med til at skære græskar. Sådan nogle græskar kan altså godt blive slatne ret hurtigt, så derfor havde vi trukket det lidt med at få det klar. 
Børnene drak 'heksebryg' og spiste 'uhyggeligt snold' imens og hyggede sig helt vildt. Det er total fedt, at man kan samles og hygge helt vildt med faktisk ret lidt🙏🙏

Vores græskar blev ikke helt så scary som ønsket, vi har heldigvis et forsøg igen næste år og næste år og..... Men hyggeligt er det med lys og pyntegræskar mv. i den lille 'forhave'.

Jeg er altså ret stolt af vores udsmykning i år, så i får lige et lille kig inde fra også. Når  vi sidder og spiser, kan vi følge med ude på vejen, når børn stopper op og lige kommer lidt nærmere og lurer. De mindste har haft lidt svært ved at lade tingene stå, så vi har fået talt med en hel del, når forældrene har været og aflevere det, de små er rendt afsted med haha.

I år har vi edderkopper og andet lir i det meste af huset, men for at det ikke skal stå helt af, er det dog i køkkenet vi har samlet den største del.

Om lidt går det løs, og børnene på vejene skal mødes og i samlet flok gå rundt og råbe slik eller ballade. Jeg glæder mig til at gå rundt med dem og se deres glæde over at være udklædt, råbe slik eller ballade og skovle slik ind. 

Ligeledes glæder jeg mig til ENDELIG at åbne vores dør og råbe boooooo (jeg har sågar købt lidt udklædning til mig selv), inden de kære små kan tage fra de to scaryboxe, jeg har gjort klar. Faktisk er de gjort klar mindst 2 gange, men der kom lige mus forbi - eller måske bare en sukkergris hahaha. 

Sidste år, var halloween ikke så fedt her på vejen, da kun 10 huse var beboet. SÅ i år tager vi MAX revanche.

Boooooooo herfra og i får en masse billeder og en beretning, når aftenen forhåbentligt er veloverstået.


KH
Pernille, Ida og Louie

Roger over and out
Det har været en fornøjelse at skrive her på bloggen, men nu er vi (4 familier) ved vejs ende. Jeg sidder her i mit dejlige hus søndag morgen og nyder en kop te, mens jeg tænker over, hvilken rejse vi har været på, fra vi købte huset til nu 13 måneder efter, vi er flyttet ind.

Huset emmer af aktivitet, da vi som tidligere nævnt har familie på besøg fra Jylland. Louie og morfar bygger LEGO og Ida har travlt med at bygge puslespil, mens mormor lige drikker det sidste af kaffen. Ude på vejen er børnene væltet ud til leg, efter heldagsregnen i går. #WhatsNotToLike

Lille Ida var meget interesseret i vores katalog, som blev vist frem til alle, der gad kigge med👌👍

Jeg kan med 100% garanti sige, at vi ikke et sekund har fortrudt vores valg. Selv regnvejrsdage som i går, hvor vi fortsat må vade rundt i lidt mudder, rundt omkring på stierne og drømme os til tiden hvor alt herude er færdigt. Men det har været fantastisk at følge udviklingen, og det er en meget stor del af det for os. Ingen tvivl om, at dét, at være firstmovers betyder meget, og det vil det blive ved med.


Skyd løs, jeg svarer gerne
Jeg synes, der har været en masse gode og faktuelle indlæg, fordelt mellem os 4 familier. Jeg synes, at vi er kommet godt omkring dét at vælge hus her, men også at bo her og hvordan sammenholdet og fællesskabet er her i kvarteret. Men jeg vil meget gerne svare på eventuelle spørgsmål, til alle jer der tænker på at komme hertil. Stil spørgsmål i kommentarfeltet herunder. #GoForIt

Billeder siger mere end ord. Skovkvarteret er og bliver vores hjem og liv de næste mange mange år 🙏🙏

Kom til Skovkvarteret og kig omkring - mærk stemningen, nabolaget og bydelen. Måske vi ses til en sludder på "hovedgaden" eller du bare spadserer en tur igennem gade, hvor vi alle myldrer rundt på de lune dage, som jeg stadig håber vi har til gode.
Farvel og tak fordi i ville læse med fra Ida, Louie og Pernille 🙏💜 og selvfølgelig også fra Sophie, Kim og Miku + Pernille & Nikolaj + Julie, Thomas og Agnes 💙 Ses vi?

Hip hurra det min fødselsdag....
I går var det Louies fødselsdag hurra hurra hurraaaaa🎈🎁🎂 Så blev det atter DAGEN og min (næsten alt for) store dreng fylder år. Hele 7 år. Så det var  endnu en festdag i Skovkvarteret. 

Sidste år var der jo ikke mange på gaden, så i år er det bare lidt mere spændende at sætte flag ud på vejen og pynte op🎈 Vi startede med morgensang, brød og gaver🎁, inden Louie blev sendt i skole.

Louie - nu 7 år - kunne ikke sove natten inden og sjældent har han sprunget så hurtig ud af sengen - total ninja 🤺 SÅ klar på en hel dag med festivitas🎉

Som en overraskelse er min søster og hendes yngste søn på 5 år kommet herover på kort visit. De har fulgt med på bloggen og har været noget spændte på at se, hvor langt det hele er kommet, siden de var her sidst (og det er aaaaaaaalt for lang tid siden).

Så da vi lige havde fået tjekket området ud, og der var blevet sagt ihhh og neeeej nærmede klokken sig skolefri. Vi tog derfor ud på skolen og overraskede Louie med flag og sang, og hold da op hvor blev han bare glad.

Fest i gaden
Hjem det gik og voila en kæmpe kagemand og andre lækkerier blev tryllet frem. I takt med, at der kom liv på vejen og folk kom hjem fra arbejde, blev børn og voksne og selvfølgelig også de mindste inviteret på lidt kage. 
Der var liv og glade dage og der var altså ret mange 'igennem' huset, inden jeg kunne gå i gang med kødgryderne.

Alle mand inviteret på kagemand med moderigtigt rød(blond)t hår - havde vist glemt at sige, at Louie kører langt hår stilen for tiden haha

En meget glad dreng med venner, fætter og lillesøster. I år er fodboldkort et hit (det lader til vi er sluppet af med Pokemon, ja tak), men der er stadig plads til lidt mere LEGO. Også det nye løbehjul samt fætters nye fjernstyret bil blev testet på vejen.

Menuen stod på en hurtig lasagne med lidt lækkert tilbehør, for det var med at udnytte dagen til leg og spil mv. Mens jeg fik ryddet det sidste op efter maden, tog moster hele børnebanden med på legepladsen ved Lille Arena, og da det var ved at blive mørkt, måtte vi altså sige "game-over" til Louies store ærgrelse.

Nu havde han ventet et helt år på denne dag, og nu var den slut og han kunne starte forfra med at glæde sig et helt år😓. Og det er da også bare øv.

Det var noget af et syn, der mødte den unge mand, da han sprang ned af trappen om morgenen. #FintSkalDetVære #ErDerFestSåLadDerVæreFest 😄

I weekenden kommer mormor og morfar - så holder vi fødselsdag igen, og der er også inviteret til børnefødselsdag for drengene i klassen om et par weekender. Så ingen grund til at være alt for ked af det, vi fester snart igen. Men Louie ved godt hvad han ønsker sig næste år......

#FlereFødselsdageOmÅretTak 🤣😂

Er i klar til lidt mere fest....

Så er min sidste uge skudt i gang, som blogger her for nybyggerfamilierne. Det vil sige, at jeg har denne uge til at fortælle om livet her i Skovkvarteret. 

Det ville jo være vildt fedt, hvis der er nogen medlæsere af bloggen, som vil tilkendegive, hvad i synes vi mangler at fortælle om? I løbet af ugen vil jeg svare på de spørgsmål i har, i forhold til at bo i projektbyggeri, en ny bydel, Ørestad, skole eller hvad-som-helst, som i måtte ønske at få svar på (som handler om ovennævnte 😉)

When the fat lady sings...
Først bliver jeg dog nødt til at indrømme, at jeg var noget misundelig over, at min uge som blogger ikke lige passede ind med sommerfesten🍷💃🕺🍷. For nøj jeg ville gerne have fortalt lidt om den. Heldigvis er jeg sikker på, jeg kan komme med lidt flere detaljer, eftersom jeg var den der lukkede og slukkede festen. Det er vel min pligt som midlertidig blogger og dermed informant haha😂😂. SÅ er i klar....

Jeg lovede Henning, at hans fantastiske sommerfest outfit kom på bloggen👍🌺🥃. Og se lige hvor mange vi var - og det endda uden børnene som rendte rundt og legede. Der var stillet godt med gril op, så alle ku få grillet bøfferne.

Sommerfesten volume 2

Thomas og Julie har jo ellers beskrevet dagen meget præcist, så der er ikke meget mere at komme efter der. Og faktisk synes jeg ikke, der er så mange pinlige episoder at fortælle om (der en enkelt, som der er grint lidt af, men da jeg selv stod for den, behøver jeg heldigvis ikke at gå i detaljer - og nej det var ikke noget med, at jeg blev for fuld😜😎). 

Men ud på de sene nattetimer, kom der altså gang i danseskoene, selvom de fleste af os havde skiftet til kondisko og varmt tøj. Der gik ligefrem lejrskole i den, og flaskerne begyndte af gå på runde, og der blev sunget lidt druksange og gjort et forsøg på noget karaoke🎤🎼. Næste gang må vi have gang i sang i fælleslokalet.

Drengene har gang i 'slå søm i', børnene ser film i fælleslokalet og tøserne de skåler selvfølgelig i FISKEFJÆS ud på natten - ingen madspild her, så flasken blev tømt 😂

Vi sluttede af hos Kim og Sophie, da det begyndte at regne lidt, og vi måtte trække ind. Og da snakken faldt på (og fantasien løb af med os), at Kim havde læst forkert på indkøbslisten og havde købt 7 kg. agurker🥒 i stedet for 7 stk. (han mente at have hørt, at vi skulle bruge agurker til en leg😲), var det vist på tide at hoppe i seng😂.

Ida var topklar til fest og havde glædet sig længe. Hun havde selv pyntet sig med strutskørt og rygtaske (et koncept jeg ikke helt forstod) og ville have spænder i håret😍😘

Dagen derpå

Dagen derpå må jeg indrømme, at jeg ikke var meget værd. Og selv da der var en stor flok, der samledes på vejen for at spise mad fra McDonalds, måtte jeg melde pas. Det blev i stedet til en gåtur til Fields efter mælk (jeg kom hjem uden mælk og med 3 poser chips - øhhhh🙈🙊) og en pizza leveret ved døren om aftenen🍕🍕.

Status

Dagene efter festen er det tydeligt at mærke, at der er kommet et tættere sammenhold og større kendskab til hinanden. Man stopper lige op og sludrer og griner lidt, og man kender pludselig en del flere. Tror vi er flere der glæder os til julefrokosten allerede😃🎅🤶

Der var endda sørget for vores helt egen doktor til at yde førstehjælp haha.

#SikkeEnFestViHarHaftNuINat #GodtArbejdeTilFestudvalget

All you need is...

Selvom om skovkvarteret kun ligger et snuptag fra byens pulserende larm, så behøver vi ikke at transportere os til byens muligheder - området lige omkring Skovkvarteret byder nemlig på et væld af forskellige og spændende aktiviteter for både voksne og børn.

Vi har i løbet af sommerferien blandt andet haft besøg af Thomas niecer fra Jylland,  som elskede den nye skøjtehal, der ligger lige ved siden af Royal Arena. 

Skøjtehallen er et super aktivt for Skovkvarteret, hvor kvarterets børn har mulighed for at spille ishockey eller gå til isdans.

Halparty 

Der bliver også holdt Is-disko et par lørdage om måned, hvor lyset slukkes og der bliver fyret op for diskolyset . En både underholdende og hyggelig måde at bruge en lørdag aften på.

Udover at vi selv kan benytte skøjtehallen i vores fritid, kan skøjtehallen også bruges til at se elite hockey fra Copenhagen Lions, som har hjemmebane i hallen. Det kommer vi helt sikkert til at dyrke når Ishockey sæson åbner. 

Ligeledes glæder vi os meget til at Royal Arena skal danne rammen om VM i ishockey i 2018, og er spændt på at se det liv, som et arrangement som dette trække med sig.

Her er den store bane i brug af Thomas og niecerne 

  

En lørdag i fællesskab med naboerne

I Skovkvarteret er vi blevet rigtig gode til, at udnytte det bilfrie miljø og lade vores børn lege og hygge i fællesskab på vejen. 

Når vejret er godt og temperaturen stiger til det lune side af 20 grader, samles vi ofte til hygge midt på gaden. Vi stiller badebassin op til de mindste, som elsker at sidde og plaske med vandet i solen, mens vi voksne tager en kaffe eller et koldt glas Rose. 

Det er utrolig dejligt, at vi kan stille et badebassin op midt på vejen, uden der kommer biler farende frem og tilbage og vi kan nyde rammerne uden frygt.

Agnes nyder det lækre vejr og vand i bassinet 

Fælleden under huden

Når vi skal på tur i weekenden og vil have lidt vind i ansigtet, så nyder vi virkelig godt af Fælleden. 

Både til cykelture, lange gåture, løbeture og opdagelsesture med Agnes på Fælleden og dyrene på Naturcenter Amager. 

Det er et fantastisk sted at trække sig hen, når vi har brug for et pusterum fra hverdagens travlhed, komme helt ned i gear og tæt på naturen.

Det bedste er...weekend og cykeltur med familien

#allyouneedislove #allyouneedisfamily #allyouneedisskovkvarteret #allyouneedisnaboskab #allyouneedisnature

Hvor skal vi hen du?

Vi flyttede fra etablerede Valby og til et nybyggerkvarter uden noget, og alligevel med det hele. 
Det var en hurtig beslutning, efter 5 måneders boligjagt, og blev taget en kold søndag i november 2016.

Da vi i 2016 fik vores datter Agnes, var vi klar over, at vores lejlighed i Valby ikke var det rigtige sted for os. Vi ledte i hele Storkøbenhavn i 5 måneder, men var meget forbløffet over hvor svært det faktisk er, at finde det rigtige sted.

En kold søndag i november så vi på facebook, at der var åbent hus i Skovkvartet i Ørestad, og tænkte hvorfor ikke. Vi gir’ det en chance! Og bare små 3 timer senere stod vi med et reserveret rækkehus, og 3 mægleraftaler om, at de skulle komme og vurdere vores lejlighed i Valby. En ret vild følelse!

Lille Agnes hjælper med at flytte

Arenakvarteret i Ørestad viste sig, at være netop dét område, som vi havde ledt så længe efter. Området byder nemlig på masser af byudvikling, grønne områder og et god nabofællesskab.

Vi flyttede allerede ind i huset den 28. februar og har ikke fortrudt det en eneste dag siden. Vi var så heldige, at det hus vi købte, næsten allerede var færdigbygget, så det blev en hurtig proces fra køb til indflytning.

Det er utroligt befriende, at flytte ind i noget, hvor alt er nyt og det eneste der skal bruges tid på er, at sætte ens personlig præg på huset.  Det er specielt lækkert ikke at skulle opstarte en renoveringsproces, når vi er en familie med baby på armen.

Vores hus i november 2016 - næsten klar til indflytning

Langt fra Byen, og alligevel tæt på..
At flytte til Ørestad fra Valby syntes som at flytte på landet, men det var det alligevel langtfra. For selvom Ørestad ligger et stykke fra centrum, har vi metroen næsten ved døren og er i byen på under 20 min.

Det er fantastisk, at man kan have en baghave, som Kalvebod Fælled, der har alt i dyreliv, og samtidig på kort tid stå på Kongens Nytorv.  Vi har bl.a. brugt det i forbindelse med familie besøg, hvor en gå tur på Fælleden blev kombineret med  en tur til byen.

Mere optimalt bliver det ik ;)

Sommerfest i Skovkvarteret

I denne uge er det os, Thomas og Julie, som har overtaget bloggerstafetten, og vi kan heldigvis starte med at berette om vores fantastiske vejfest i lørdags. 

Eet stort fællesskab

I skovkvarteret er nabofællesskab nemlig et stor del af hverdagen, og i lørdags blev årets vejfest afholdt🎉👫👫👫 og her er det tydeligt, at alle vil hinanden og fællesskabet her i kvarteret.
Vejret var for én gangs skyld med os, og festudvalget havde ligeledes gjort hvad de kunne, så hele dagen spillede perfekt.

Der var stor tilslutning alene til forberedelserne af vejfesten, så stemingen var god allerede mens borde og grill’s blev samlet af Skovkvarterets beboer.

Det var omkring 100 tilmeldte, af både nye og ”gamle”beboer, dvs. 60 voksne og 40 børn. Allerede om eftermiddagen startede festlighederne med hygge, leg, hjemmelavede kage og snacks🍪🍩🥒🥕 

Et lille udsnit af snackbordet

Ved fælles hjælp...
Hver familie fik til opgave, at lave enten snacks til eftermiddagen, eller tilbehør til grillen om aftenen. Festudvalget sørgede for fadølsanlæg til de voksne, med øl fra Skovlyst - lige i skovkvarteret ”ånd”🌲🌳

Til børnene var der booket en hoppeborg, og desuden kunne børnene lege med alt det fælles legetøj, som i løbet af dagen samlede sig omkring bordene.
Børn i alle aldre hyggede sig igennem hele dagen med rutcheture, løbehjul, tegne med kridt og lave løbebaner, mens de voksne fik snakket og skyllet efter med kold øl fra Skovlyst🍻.

Der blev grillet til den store guldmedalje og vi måtte have seks grills i gang på een gang, for at få nok bøffer til 100 sultne beboere, med smag for nabohygge🍽.
Der blev snakket på kryds og tværs, budt velkommen til de nyeste, som lige er flyttet ind og der blev skabt en masse nye bekendtskaber. Alle har for nyligt startet et nyt kapitel i bydelen, så det var selvfølgeligt et stort behov for at lufte tanker om indflytning til Skovkvarteret og om forventninger til hvordan det nu vil blive✨.

Med 100 tilmeldinger var der naboer, venner, veninder og legekammerater over alt 😊

Da mørket brød frem og det blev køligere, fik børnene deres egen biograf i Skovkvarterets fælleslokale. Her blev de installeret på bløde yogamåtter og hyggede sig frem til sengetid. 

I "voksenafdelingen" blev der lavet ”slå søm i træstamme” konkurrence, hvor stærke mænd og seje kvinder deltog og alle hyggede sig til langt ud på natten. 

Vi sidder dagen efter sommerfesten med en følelse af, at vi er kommet tættere på vores naboer og det bekræfter os igen - igen på, at vores rækkehus i Skovkvarteret er det helt rigtige for os! #amen

Som naboer vi dele...

Kender i det der med, at få det forkerte ben ud af sengen (og lidt for langsomt), eller at gå i gang med at lave mad, for så at finde ud af, at man mangler et æg, eller er løbet tør for mælk🥛🥚🧀🥕. Her på vejen og i kvarteret er der råd for den slags.

Når lokummet brænder

Jeg har et par gange spurtet ind til naboen i natskjorte og med morgenhår og et vildt blik i øjnene. Lettere desperat har jeg spurgt, om de kunne tage Louie med op til skolebussen😱. Kun en enkelt gang er vi kommet for sent til bussen (hvis man ikke tæller de gange med, hvor vores lille hvide dyt nærmest har spærret for bussen)
Heldigvis er Louie efterhånden blevet så stor, at han nu selv cykler hen til opsamlingen, så han slipper for pinlige episoder😂.

Vi fik lov at låne en el ladcykel en aften hvor Louie og jeg var alene hjemme. Nøj vi hyggede og legede turister i egen by. Tak kære naboer🙏🙏

En sød tand
Men det der med at mangle noget til maden eller lignende, det sker ret tit, men heldigvis (og gud ske tak og lov for det) er det også min dør, der bliver banket på.
Faktisk har folk hurtigt fundet ud af, hvor man skal skaffe de forskellige ting, og jeg tror ikke, der er nogen, der IKKE ved, at jeg altid ligger inde med cola zero.

Det samme gælder med søde sager, selvom det ofte ender med, at jeg alligevel løber tør og via messenger må forsøge at skaffe lidt sukker, så jeg kan 'komme igennem' aftenen. Og jeg ved lige hvor jeg skal spørge, og er der ikke bid der, ved jeg godt hvem jeg dernæst skal spørge😂.

Dette billede modtog jeg en aften, og så gik der ikke mange sekunder før vi fyldte en bil, og kørte efter snolder haha🍫🍭

Som naboer vi dele
Også børnene låner og deler gerne ud af deres legetøj (bevares der er da MIIIIIN perioder hos de fleste børn, men vi løser det). Vi har, mens vi venter på vores legeområder, samlet en del blandet legetøj til fri afbenyttelse i et hjørne af vejen, og det har børnene stor glæde af.

Da vi lige flyttede ind, var det mest værktøj osv. der gik på runde, men i takt med at vi kender hinanden bedre, er der næsten ikke grænser for, hvordan vi hjælper hinanden. Jeg har flere gange vandret af sted med en leftover fra aftensmaden eller selv blevet budt på en rest, eller en is, eller lignede ude på vejen en solskinsdag. #homesweethome


Babyalarm-sitter eller noget
Som alene-mor er jeg ret ofte hjemme om aftenen, så det er meget oplagt at lade mig være babyalarmholder, mens der eksempelvis festes i Royal Arena til diverse koncerter eller holdes runde fødselsdage mv.
Så kan jeg lige spurte ind til en nabo og give en sutteflaske eller stikke en sut i munden på en lille bebs, hvis der kommer en lille lyd.
Jeg kan sågar også lufte hund, hvis det trækker ud (jeg håber jeg lyder lidt bitter haha).

Sådan ser det ud, når jeg har trukket babyalarm-sitter tjansen😂😂

Kendskab og fællesskab
Jeg har som tidligere nævnt boet i København i 20 år, men jeg har aldrig rigtig kendt mine naboer og har faktisk knap vidst hvem der boede i min opgang, de steder jeg har boet.
Så det er simpelthen så befriende, at være kommet til et sted, hvor man både hilser, taler sammen, kender hinanden og ikke mindst, hjælper hinanden.

Jeg tager trygt fra mit hus, for jeg ved, der er nogen, der kigger efter det og sørger for at tømme min postkasse og vande mine planter både inde og ude. Det er så rart at vide, at jeg ikke er helt alene, og det fælleskab har jeg bare længtes efter nærmest lige siden jeg flyttede fra Jylland. 

#TakForHjælpen #DetErGuldVærd #MedHjælpBliverAltingBareNemmere&Sjovere

Sportstosser i bydelen

Som Nikolaj nævnte i sidste uge, så har mændene på vejen fodbold og basketball aftaler⚽🏀 - for tiden minimum én aften om ugen (ja, jeg ser jo når de render rundt ude på vejen og dasker til hinanden, fniser og lader op).

De har deres egen facebookgruppe, og som jeg hører det, har de rigtig gang i mandehørmen. Faktisk er det nået dertil, at vi tøser mener, at vi også snart skal have gang i vores egen facebookgruppe og invitere til ugentlige sushi🍱🍣 og rosé aftener🍷🍷 og sende dårlige jokes via cyberspace haha.

Nu vi er ved sport, så må jeg sige, at jeg er overrasket over, hvor aktive folk er her på vejen. Hver dag ser jeg flere løbe eller cykle forbi på fancy cykler🚴🏃, og jeg selv har ind i mellem hooket op med nabo-Maja, som er lidt en løbehaj. Hun presser mig for tiden liiiidt for meget (sådan er det, når der går sommer, vin og for meget daseri i den).

Ida begynder til gymnastik, og har fornøjet sig til åben hal adskillige lørdage allerede. Storebror Louie tager gerne med og springer rundt i den time herligheden varer.

I vinter blev jeg grebet af vinterbadning🏊. Sophie, som tidligere har skrevet her, er lidt af en viking, så det skulle jeg selvfølgelig også lige prøve af; brrrr koldt siger jeg bare!
Men det er den fedeste måde at koble af og mærke kroppen, sådan for real. Tror ikke lige vi får flere på vejen med til den del, men vi hygger os nu med saunagus og det golde gys❄⛄.

Louie er glad for fodbold, og trods det ikke er den lokale klub, han spiller i, har han fået mange gode kammerater og endda medaljer🥇

Nu er jeg faktisk sådan lidt en sportsfreak, så jeg kom lidt ved en fejl til at nævne, at det kunne være fedt at svømme Christiansborg rundt, og nu fanger bordet vist, for i hvert fald er der en der har tilmeldt sig og kommer med små stikpiller til mig.
Så den 26. august hopper jeg i en lånt våddragt og begiver mig ud på en 'lille' svømmetur🏊, inden den står på vejfest om aftenen💃

Jeg er lidt spændt på at se, om folk er lige så gode til at svinge træbenene, som de er til at dyrke diverse sportsgrene🙊🙈

Louie på løbehjul - ned og se mor give den gas til crossfit. Løbeturer er med Maja, hvor bakker, sand og mursten i skoene ikke er en gyldig undskyldning...haha.

Kim, som skrev tidligere sammen med Sophie, er grebet af crossfit og forsøger at hive mig med, hvilket jeg gerne gør, når det passer. Men ellers er jeg tilhænger af fitnessdk, der ligger i Fields. Vi er flere her på vejen der benytter os af det motionscenter - både til personlig træning, hold træning og træning på egen hånd.

Så, jo jo Skovkvarteret har altså et meget aktivt naboskab. Uanset om man vil træne på egen hånd eller gerne vil have en makker med, fornemmer jeg alt er muligt her, også selvom man helst vil gå en tur.

Skovkvarteret 2 vs. 1

Min helt oprindelige plan med at flytte til Skovkvarteret I var, at bo her indtil Skovkvarteret II blev sat til salg. Jeg er ret hooked på naturen herude🌳🌺🌻🍄 og ønskede at bo på første parket, og var meget forkælet på den konto allerede i mit første år i Ørestad, hvor jeg boede i Stævnen. Her havde jeg vand under min ene altan og udsigt til skibet og Fælleden fra stuen.

Skal, skal ikke
Jeg har således gået og holdt mig underrettet og orienteret om, hvor langt planerne var med Skovkvarteret II.
Jeg var af den opfattelse, at når nu jeg var den første der købte her, skulle jeg da også være den første, der købte i det nye haha😂. 

Det lykkedes mig faktisk også at tuske mig til en god ide om, hvornår jeg skulle slå til. Men i mellemtiden er jeg bare blevet for glad, for hvor jeg er. Det er jo egentligt lidt et luksusproblem, men der er godt nok gået mange tanker igennem mig, inden jeg traf den endelige beslutning om, at blive hvor jeg er.

Jeg havde sågar gang i den helt store plus og minus liste📝. Jeg skal ikke kede jer med detaljer, men kan røbe, jeg kom langt omkring og sad tilbage med en liste der næsten var lige kort/lang på begge sider.

Når man bare har det godt, er det virkelig svært at tænke i andre muligheder. Vi bliver her og hilser Skovkvarteret II velkommen uden at være alt for misundelige😁

Mon jeg fortryder
Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg på den lange bane sikkert kommer til at fortryde mit valg, når jeg ser det nye kvarter og de store lækre tagterrasser mv. Men jeg bliver nødt til at tænke på mine behov nu og her og i hvert fald de næste 5 år frem. 
Det fungere virkelig godt for mig og børnene her - vi kan gå ind og ud af huset på gadeplan, og jeg er tryg ved vejen, og er ikke mindst super glad for alle de naboer, jeg har nået at hilse på. 

Jeg har derudover en historik der tæller ALT ALT for mange flytninger i mine 20 år i København, så nu bliver vi altså her👊💪.

Leg og sjov på gaden, det kan vi altså ikke vinke farvel til foreløbig🙏🙏

Nu har vi også ventet spændt på at skolen skal stå færdig og børnene kan få gang i græsplæner og legepladser, der kommer der - lige foran os. Skolen er arkitektonisk meget interessant og nej det er ikke Fælleden, jeg kigger på, men der er bare en smag af natur hele vejen omkring mig, uanset hvordan jeg vender og drejer det. 

Og jeg kan fornemme på Louie, at han bare slet ikke har lyst til at flytte igen, selvom det ville dreje som om kun ganske få meter. Faktisk bor der flere fra hans klasse/skole her på vejen, så nej, jeg holder fast i min beslutning - bum!.


Og til jer der køber i det nye, venligst ikke invitere mig ind for at se hvor fedt det er haha😂.

Derude hvor kragerne vender…..

Der er mange, der har skrevet om beliggenheden på vores nye rækkehuse. Det har vi også gjort tidligere, og vi gør det sørme igen. 

Både min kone og jeg er fra det mørke Jylland. Nicolai er fra Aalborg og Pernille er fra en lille landsby, der hedder Gjøl. Om det er den baggrund, eller noget helt andet, der gjorde, at vi straks blev tiltrukket af den naturskønne beliggenhed er ikke vist - men der er ingen tvivl om, at det blev et stort plus. 

Indgangen til VORES eget dejlige hus 

Vi føler, at vi er kommet udenfor byen - i byen, for længere er det jo ikke væk. Alternativt kiggede vi også på huse i en radius af 50 km fra København, men det virkede alligevel for langt væk, sammenlignet med det vi kunne få her i Ørestad.

Når vi forklare beliggenheden til vores venner og bekendte siger de ofte, nårh! ja, derude efter Fields. Og ja, det er derude efter Fields, men det er i sandhed også så meget andet. 

Det er helt enormt tæt på et fantastisk naturområde. Hele 20 km2 har vi at boltre os på. Jamen er der så ikke langt til en cafe eller shopping? er typisk det næste spørgsmål. Og der kan vi også svare nej!.

Vi har alverdens muligheder. Både i Fields, i 8Tallet og hvis det ikke er nok, så har du små 10 minutter med Metro ind til Christianshavn / Kongens Nytorv. Eksempelvis tog det længere tid for Pernille at komme til caféerne i indre by, da hun boede på Nørrebro.

Som vi har skrevet tidligere, venter vi vores første barn. Det vidste vi ikke da vi købte rækkehuset, men vi havde forestillet os, at vi snart skulle til at starte vores egen lille familie. Så det spillede absolut også ind i valget.  

Ideen med et bilfrit område hvor børnene trygt kan rende og lege på vejene med alle de andre børn, krydret med en nybygget skole i baghaven var meget tillokkende. 

Livet blomstrer i Skovkvarteret 

Det her indlæg er skrevet imens jeg sidder på terrassen i solen, Pernille er ved at plante ENDNU en plante og den ivrige aktivitet fra skolebyggeriet i baggrunden er i fuld gang.  

Livet er sgu herligt!

Om at bo ved en multiarena

Vores flotte nabo✨, som også er Nikolajs arbejdsplads mange dage om måneden

En anden vigtig grund til, at vi købte det fantastiske rækkehus i Skovkvarteret, var også den eminente placering i forhold til Royal Arena. 

Som tidligere skrevet arbejder Nicolai i koncertbranchen, og har mange arbejdsdage i Royal Arena. Det, at han kan gå de lange 3 minutter over til arenaen, som starten på en lang dag med koncertafvikling, var en af de helt store parametre for at vælge netop denne beliggenhed. 

Kan man høre larm fra arenaen?
Dog havde vi vores tvivl om beliggenheden, i forhold til hvor meget larm man hører fra Arena'en? Både når koncerten er i gang, og især når der er 15.000 mennesker i højt humør på vej til og fra en koncert. Var det noget vi kunne hører, og i så fald leve med? 

Nicolai var faktisk på arbejde til den første koncert i arenaen. Metallica, som spillede 4 koncerter (som blev til 3 pga. sygdom). Med det samme lydprøverne var i gang, som altid er meget højere end den faktiske koncert, skyndte han sig hjem. Og glæden ville da ingen ende tage. Ikke en eneste tone sneg sig ud. 

Når arbejds- og privatliv smelter sammen
Når ikke Nicolai er i arenaen med koncerter, ligger arenaen også hus til andre spændende og anderledes arrangementer. Noget af det vi glæder os til at besøge, som gæster, er bl. a. VM i ishockey, EM i svømning og alle de nye musicals, som ligger vejen forbi. 

Arenaen EFTER arbejde - hvor vi er en håndfuld "drengene" fra vejen, som spiller basket 🏀

Så udover kort på arbejde, har arenaen en anden, men lige så vigtig funktion. Der er nemlig et basketbold mål sat op på siden af arenaen. Og den bliver flittigt benyttet af drengene på vejen, efter arbejde. 
 
Nu er det bare at vente til vores baby bliver født. Det bliver forhåbentlig før erstatningskoncerten med Metallica den 2. sep. Så kan mor Pernille og baby nemlig komme på besøg og hilse på far imens han arbejder. Beliggenheden er bare helt i top for os🎯.

Livet er skønt

Så er det os, Pernille og Nikolaj, som er ved tasterne i denne uge og skal blogge lidt om vores nye liv i Skovkvarteret, hvor vi flyttede ind for små 8 måneder siden, i vores spritnye rækkehus.

Det er lige op over 😅 Pernille og Nikolaj venter på at blive forældre i disse dage 👶

Hillerød, Roskilde eller Ørestad?
Inden Skovkvarteret, boede vi i en ganske almindelig 2 værelses lejlighed i Hellerup. Så der var ingen tvivl om, at vi skulle finde noget noget større.

Men hvor? Og hvad skulle vi egentligt kigge efter, når man skal købe noget nyt med familieforøgelse i tankerne? Både min kone og jeg er begge fra Jylland. Så vi havde ikke et decideret forhold til et specifikt område.

Vi kiggede på hus i alt fra Roskilde til Hillerød. Men så faldt vi over Skovkvarteret. Og vi var forelsket med det samme!

Beliggenheden var helt eminent - den kunne faktisk ikke være bedre. Og rækkehuset var meget tiltalende, som næste step, når vi nu ikke var sikker på, om vi var klar til stort hus og have med tilhørende stor arbejdsindsats.
For ikke at tale om fordelene ved at flytte ind i noget spritnyt, frem for et ældre hus.

Vi så området og huset første gang start august 2016, skrev under i oktober og flyttede ind slut november. Og vi var slet ikke i tvivl. Skovkvarteret er det helt rigtige for os.

Her skal der tilbringes mange timer - enten på vores tagterrasse eller i yndlingsstolen 😉

Sammenholdet og naboskabet
Der gik ikke mange dage i det nye hus, før vi opdagede en af de bedste ting ved at bo i et rækkehus, og især ved at bo i nybyggeri på en byggeplads; sammenholdet og naboskabet kan noget helt særligt!

Det er en fantastisk følelse, at være fælles om at ”starte” et nyt område op. At være ”firstmovers”. Det giver noget helt specielt. Det er helt specielt at se hvordan bygninger skyder op omkring dig. Og meget spændende, at se hvem man skal være nabo til.

Vi har allerede startet vores egen lille ”boldklub” hvor vi arrangerer fodboldkampe og basketball kampe. At vi indenfor 200 meter har, både en basketbane og en fodboldbane er helt perfekt, og vi kan slet ikke vente til den nye skole er færdig med tilhørende fodboldbane. #liveterskønt 😅

Nabohygge ved Royal Arena - efter en hård basketkamp 🏀

Flere og flere flytter ind

Det var sådan, at da vi flyttede ind i vores hus, var vi kun ganske få familier her på vejen, da kun første etape af huse var ved at være færdigbygget. Det har nok helt naturligt været medvirkende til, at sammenholdet mellem os 8-10 familier har været ekstraordinært godt og hurtigt har dannet grobund for gode og tætte venskaber. Vi er ikke kun naboer, heldigvis.

Det med hus var nyt for os alle, så vi har brugt hinanden i stor grad, til at få det hele til at spille. Der er altså meget at se til, når man flytter ind i nybyggeri og tilmed i et helt nyt område, hvor der knap var gjort klar til at kunne se tv og logge på internettet. Men med fælles hjælp, kom vi meget hurtigt meget langt.

Den lille nybyggerkerne
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ind i mellem tidligere har talt om, hvordan det mon ville blive, når der flyttede flere ind. Vi følte nok lidt, at vi egentligt havde nok i hinanden og værnede lidt om vores lille 'kollektiv' her på vejen. 
Men disse tanker er gjort til skamme, for hver gang der er flyttet nye ind, er 'kollektivet' bare blevet større. Personligt synes jeg, her umiddelbart er en perfekt sammensætning af forskellige mennesker og familier, og jeg fornemmer, vi klikker godt sammen på kryds og tværs. Det er klart, at jo flere vi bliver, jo svære bliver det, at være tætte med alle, og helt naturligt taler man nok mest med dem, der bor tættest på.

Men jeg føler mig heldig med alle disse nye bekendtskaber og naboer, og ser frem til at få hilst på de senest tilkomne og lære endnu flere at kende. I længden ville det da også bare blive alt for kedeligt med en vej med 10 familier midt på en byggeplads, så tak fordi byggeriet skrider frem og vejen består af mange mange flere end 10 husstande og velkommen til alle nye.

Godaw og velkommen - her er plads til alle i Skovkvarteret 🐼🐷🐸🐳

Børn som icebreakere
Alle der har købt hus eller lejlighed i Skovkvarteret er koblet på en form for intranet, kaldet Borigo, hvor vi kan kommunikere med hinanden, og hvor Tetris kan lægge beskeder ud til os, hvis vi skal være opmærksom på et eller andet. Har vi spørgsmål, gælder det også, at vi kan kommunikere med Tetris via intranettet. 

Vi fandt hurtigt ud af her på vejen, at vi også ville lave vores egen lille facebookgruppe. Det var lidt mere privat, og her kunne vi lynhurtigt og mere uformelt formidle diverse informationer og erfaringer mv. I takt med der flytter flere og flere ind kommer der også flere medlemmer i facebook gruppen - for her er alle velkommen og alle bliver hørt.

Når hjemis pludselig lægger vejen forbi kan det nok være, vi samles på vejen - og det ret så hurtigt ha-ha. Og at hjemis kommer forbi betyder vel også, at vi nu er ved at være et kendt område med en del mennesker 

Inden for kort tid flytter der en masse nye beboere ind i lejeboliger, der er blevet opført, som en del af Skovkvarteret. Det bliver spændende at se, hvordan vi får integreret os med dem, men vi håber meget på, at det kun skaber endnu mere liv, og at vi kan bruge hinandens grønne områder og legeområder når alt står færdigt.

Mon ikke især børnene hurtigt finder hinanden, og så er det jo ofte nemt derfra. Det er i hvert fald min erfaring, at børn er en rigtig god icebreaker og at børn hurtigt opdager hvis der er nye potentielle venner i nabolaget.