lørdag den 24. september 2016

Huset der erstattede vores hus🏡

Det nye prøvehus er nu klar til en invasion af blå sutter✊

Vi er som sagt ret glade for, at vores hus nu endelig er VORES og ikke længere prøvehus - invaderet af ustyrlige unger og blå sutter! For hold nu op hvor har der været mange mennesker i det hus...vi behøver ikke at holde indflytterfest, som jeg ser det😉  Vi har tidligere skrevet om smugkikket i det nye prøvehus, men NU er det altså helt klar.

Det nye prøvehus
...ligger jo lidt længere nede af vores vej og er et type 2 hus. I tidernes morgen var vi ret hooked på vores naboers hus, som netop er et type 2 hus (vores er et type 2A)🏡 Vi var faktisk så sikre på at det var den rigtige løsning, at vi lagde en reservation på det! Men da vi så fik lokket én af de kære Tetris folk til at mødes med os og vores familie 1. juledag, for at se nærmere på huset (der stadig kun var beton), så valgte vi til sidst huset ved siden af😃

For ja type 2 og 2A ligner hinanden meget! Så meget at det er småting der adskiller dem.


Type 2 - 44 rækkehuse på 117-129 m2 
Type 2A - 6 rækkehuse af 107-118 m2

Indretningen på de to huse 
Den åbenlyse forskel på de to typer huse er tagterrassen! Først synes jeg den var temmelig irrelevant (hallo vi bor i Danmark - hvor mange dage om året vil man få den brugt😳) Meeeen jeg må indrømme, at jeg nyder at fortælle interesserede om vores hus og så sige "ja der er også en tagterrasse" - for de jubler højt og inviterer sig selv på rosé😜 Derimod får man en del flere inde-kvadratmetre i et type 2 hus. 


I prøvehuset er det ene værelse på 2. sal indrettet som kontor - med killerudsigt! 

Der er i princippet bare byttet rundt på 1. og 2. sal på de to huse. På hus 2 er dagligstuen og et værelse placeret på 1. sal. På 2. sal har man badeværelset og 2 værelser (som man jo kan bruge til enten børneværelser eller soveværelse og ét børneværelse eller noget helt tredje). 


Et glimt af dagligstuen på 1. sal...med udsigt ud over Skovkvarteret. Her kunne man jo passende også indrette et legehjørne eller arbejdshjørne.

Ingen snydes for udsigt!
Og ja, udsigten (og solnedgangen) over Fælleden kommer til sin magt i begge huse - men man har den selvfølgelig endnu mere i sin dagligdag, hvis man vælger et type 2, pga de store vinduer. I vores hus, skal man ligesom ud på tagterrassen, for at nyde udsigten ordentlig fra øverste etage

Vi tripper fortsat for at flytte ind derude - og glæder os til at se huset nyistandsat og det nye kapitel i vores liv🏡🎉🌱😍

tirsdag den 20. september 2016

Hurra for den rene friske luft der venter os!

Forleden stødte vi på artiklen 'Tjek din adresse - så forurenet er det hvor du bor' og sku da lige nørde forskellen på vores nuværende og kommende adresse.

Og ja, selvfølgelig er luften MEGET renere derude i Ørestad - dét var ligesom en del af købsaftalen og koncept-'bilfri zone og børnevenlig'😉 Men at se hvor meget vi bor i den grimme ende af skalaen, og at den kan sidestilles med Rådhuspladsen og H.C. Andersens boulevard (der vist er én af Danmarks mest forurenede veje), ja dét er sgu træls. For at sige det på godt jysk👎


- For meget kvælstofdioxid, NO 2, i luften kan påvirke kroppens luftveje, give dårlig vejrtrækning, hoste og gøre kroppen mere modtagelig for infektioner.


Indre by og Rådhuspladsen
Falkoner Allé - lige i smørhullet hvor vi bor!!
Ørestad og Arenakvarteret✌

Vi vidste det godt i forvejen, det der med den friske luft (og ja tallene er fra 2012 og dengang stod det værre til i byen og knap så mange var rykket ud til Ørestad), men det er jo altid rart at blive bekræftet i sit valg🌱🏡🎉🌈 

Græsset er altså nogle gange grønnere....🌱