lørdag den 28. maj 2016

Alt det tunge når man køber hus😳

Højgravid (med begyndende lungebetændelse) og ja lettere forvirret over
alle de papirer, der skulle underskrives😂

Et huskøb er jo såen set det vildeste man kan sætte sin krusedulle på. Det er ihvertfald det største vi har købt - både hver for sig og sammen. Så ja, i mangel på erfaring på området, var vi ret bange for at overse noget på den stak papirer vi modtog fra Tetris. Ikke at vi ikke stolede på dem - men fordi vores gode mavefornemmelse for det hele, jo gerne skulle forblive intakt😃

Fra da vi skrev under med Tomas Jandorf fra Tetris A/S - det var en god og
spændende dag den fredag i februar😌

DERFOR - sådan bevarer man sin gode mavefornemmelse under købsprocessen:

Få hurtigt talt med banken omkring lånemuligheder 
Step 1 er jo bankens godkendelse til lige at låne knap 4 mill. Dét i sig selv er jo for faen nervepirrende😤  Vi dummede os lidt her, da vi først forelskede os i Skovkvarteret og derefter gik til banken - sikke skuffede vi var blevet, hvis han havde sagt nej😫

Få en advokat til at se det hele igennem
Vi brugte een vi kendte i forvejen med erfaring inden for netop projektkøb, hvilket klart kan anbefales👊  I et projektbyggeri køber man jo ikke kun en "usynlig bolig", men et helt boligområde, der endnu ikke er færdigt. Advokaten fik spurgt sælger (Tetris) ind til alt fra vejanlæg til skralde-skur - så vi vidste præcis hvordan og hvorledes Skovkvarteret ville komme til at tage sig ud, når vi engang skal flytte ind. 

Så købsprocessen så altså sådan ud:

- Salgsopstilling på huset fra sælger 
- Godkendelse af projektkøb samt beløb hos bank
- Underskrivning hos sælger med avokatforbehold
Advokatens gennemgang af kontrakt 
- Advokat fremsendte forbehold til mægleren (Living Homes)
- Afventer mægler/sælgers godkendelse 
- Bingo. Hus købt👍

Det hele handler altså om at føle sig tryg!!!

Når man tænker tilbage på købsprocessen giver det os rigtig meget tryghed, at vores advokat har ransaget alle papirerne (og der ingen "huller" var) og sagt go for det hele. Men også at der har været en tæt og god dialog mellem både vores advokat og bank, mægler og selvfølgelig sælger😉 




tirsdag den 24. maj 2016

Om at være tidligt ude - valg af daginstitution i Ørestad

Wilbert er kun 10 uger gammel og alligevel skal vi tage stilling til daginstitution😭 Det virker helt uvirkeligt, at han skal passes af andre end Henrik og jeg - og at man skal tilbage på arbejde...men sådan er det jo😱

I Ørestad er der pres på netop institutions-fronten. Det vidste vi godt - det' klart med alle de småbørnsfamilier der flytter derud. Vi har fra start af set os lune på henholdsvis to steder, som Wilbert nu er skrevet op til:

Lille Arena 
Profil: Idræt
Fordeling48 vuggestue- og 110 børnehavebørn 
Hvor: Robert Jakobsens Vej - en spytklat fra vores hus!  
Venteliste: ...ingen kommentarer💩 Se mere lige her











Børnehuset 8-tallet 
Profil: Natur 
Fordeling: 60 vuggestue- og 108 børnehavebørn 
Hvor: Richard Mortensens Vej - OGSÅ en spytklat fra os! 
Venteliste: ...stadig ingen kommentarer😵 Se mere lige her











Nå,men vi væbner os med tålmodighed og krydser fingre for, at Wilbert når at få en plads i foråret 2017. Ellers må svigermekanikken fra Silkeborg jo rykke ind på gæsteværelset😏