torsdag den 24. marts 2016

ENDELIG - huskig...indviet med bryst og bæ😍


I dag gik turen til Ørestad og Skovkvarteret, hvor Tetris, i samarbejde med Spacon & X, havde inviteret til ”mød din nabo”, en snak omkring fællesskab og mulighederne i det aktivitetsbaseret designmøbel, som kommer til at spille en aktiv rolle i fælleshuset i Skovkvarteret.

… og så tog vi tid på traveturen i dag. Det tager 6 minutter at gå fra metroen til vores hus, med terrængående Mountain Buggy (til non-forældrene, det er en barnevogn) Så det er jo nothing 👍

WOW, skal vi virkelig bo her?
Sidst vi ville ud at se huset færdigt og indrettet, var til Housewarming i Skovkvarteret d. 13. marts. MEN der kom jo ham den lille Wilbert jo til verden, så dagen i dag havde vi glædet os meget til.

Hvor er det bare syret at stå i et hus fyldt med folk i blå sutter og vide at det er VORES hus. WOW! Tænk at vi skal bo her…






Kan vi ikke bare flytte ind nu?😳

Tetris sætter fællesskab først
Efter en noget følelsesladet rundtur i vores hus (en hvis hormonella havde svært ved at holde tårerne tilbage med lillemanden på armen), traskede vi over til Skovkvarterets fremtidige samlingssted – fælleshuset. Her tankede vi godt op på kaffe og rawkugler fra RAWGANIC (man må godt spise mange, når det er 100% økologisk og naturligt).

Det er fedt, at man ikke ”kun” får et hus med lækker udsigt og veludnyttede kvadratmeter hos Tetris A/S – nej her får man også fællesskab og naboliv i købet. Dét kan vi godt li’.😜

Nye naboer
Udover at vi fik hilst på nogle af vores fremtidige naboer, fik vi også en grundig introduktion i det møbel fra Spacon & X, som skal rumme alt fra yogamåtter til symaskiner – alt sammen til glæde og fri afbenyttelse for os i Skovkvarteret. Og det er jo smart, når man ikke ejer en symaskine - men har gode intentioner på den front.




Wilbert opførte sig eksemplarisk hele dagen i den terrængående … og vi fik godt og grundig indviet det ene børneværelse (sindssyg lækker ammeudsigt over Fælleden btw) med blottet bryst og massiv bæ-numse.

søndag den 20. marts 2016

Glæder os til naboskab og legekammerater

Så er vi igang med 1. lektion i "gode søvnvaner- og rytme"

Baby-status: Knirkende trægulve – mere skingre end nogensinde. De knirkende spots i vores lejlighed har aldrig før været et issue og vi kan egentlig godt li charmen ved gamle lejligheder – deriblandt skæve knirkende gulve. Men sovende baby KAN IKKE se charmen ved det – så vi springer omkring herhjemme og leger ufrivillig ”jorden er giftig” 😣

Vi skal møde vores nye naboer!
Nå, men vi blev i dag mindet om, hvorfor vi glæder os sådan til at flytte ud i vores hus i Skovkvarteret.

Vi er nemlig blevet inviteret ud i Skovkvarteret skærtorsdag, hvor vi kan møde nogle af vores fremtidige naboer. Det skal foregå i Fælleshuset, som vi også rigtig godt kan li’ konceptet i – at man har et fælles sted, der kan bruges til alt fra yoga til værksted. Og nu snød Wilbert os jo også for at se det færdige hus til housewarmingen sidste søndag…lidt hårdt at se  billeder af alle mulige andre end os selv i huset 😥. Så ja, vi glæder os meget til Skærtorsdag 👏 Wilbert har bare at være med på den plan…

Tanker om fællesskab…
Forud for vores huskøb, hørte og læste vi om Radiorækkerne, hvor de netop har et godt fællesskab og hvordan de fx hjælper hinanden på børnefronten, som her. Dét er da hyggeligt, hvis man kan hjælpe hinanden og klart noget der talte for at købe hus netop i sådan et set up.

Det bliver godt at møde folk, der har købt hus derude - især vores naboer i huset ved siden af 😊Håber de har børn = legekammerater til Wilbert 🙌