fredag den 18. marts 2016

Nybagte forældre – kan man købe sig til 2 timers søvn?

5 dage gammel fyr - og vi er allerede smask forelskede...

Søndag blev det forår i Danmark 🌻
 – det fandt vi bare først ud af tirsdag lidt over middag, hvor vi stod pakket og klar med morgenhår og arvet autostol ude foran Herlev og ventede på en taxa.

Nu er vi hjemme på Frederiksberg – trætte, helt overvældet af lykke over det lille nye væsen i vores liv og glæder os til at lære hinanden at kende. 

Den lille fyr gør heldigvis alt hvad sådan én skal, og sundhedsplejersken siger, at han stortrives med minimalt vægttab.
Dagen går med projekt amning (tidskrævende som ind i h...) og hey - hvem havde troet, at tis og remo-farvet bleer kunne begejstre (…det skal man selvsagt være forælder for at forstå) 😝

Dagens højdepunkt på energi-kontoen er en gåtur i forårssolen ahhh...

mandag den 14. marts 2016

Babyfødsel og housewarming på samme dag

Mød Wilbert: født igår morges kl. 7.32. Han vejer 3390 g og er en 50 cm lang
- en helt perfekt lille fyr
 

Vi havde glædet os til at skulle til housewarming i vores kommende hus igår i Skovkvarteret, men der var nogen, der havde andre planer 😉👶

Tidligt søndag morgen besluttede Wilbert sig nemlig for, at nu var tiden kommet til, at han skulle komme til verden. Måske var det fordi, han ville med til festen, men først fokuserer vi altså lige på at sove og spise. Og når han er blevet rigtig god til det, kan han komme med ud og se på huset med egne øjne.

Så dagen i går var på alle måder en helt fantastisk dag, og med både barnefødsel og officiel færdiggørelse af vores nye hus, er det en vildt spændende tid for vores lille familie.