fredag den 14. oktober 2016

Indflytningsklar vol. 1 - når man slår op med byen!


De seneste uger har venner og familie spurgt os "er I ved at være klar?" Mentalt, ja - praktisk, nej. 

Vi blev for alvor mentalt klar til at flytte fra byen i søndags. Her blev samtlige af foreningens opgange nemlig totalt rippet for barnevogne + tilbehør, cykler, løbehjul osv. Saftsuseme bittert, når vi flytter lige om lidt😖  

By-break up?

Så ja, i disse dage er vi lidt trætte af livet som bybeboer - mest pga. tyverierne, men også når man bliver vækket af spritstive teenagere der råber og skriger lørdag nat og selvfølgelig de forpulede trapper op til 4. sal med 9,6 kg's baby + diverse habengut😒💦 Måske skyldes al den brok, at vi mentalt er på vej væk herfra og derfor vælger at se at det negative vi slipper for.  

For jov vi ELSKER BYEN; elsker København særligt om sommeren, Tivoli der er pyntet til Halloween, at tage kanalrundfarten med kolde øl og vennerne fra Jylland, at prøve nye spændende restauranter og at der ALTID er noget eller nogen at se på😜 Vi ville begge omkomme, hvis vi boede på en sløj villavej i en mørk 70'er-sag. Uden tvivl. 


Et stykke med Fælled👍
Men Som tidligere nævnt lavede vi en prioriteringsliste over hvad der var vigtigt for os, hvis vi skulle flytte lidt væk fra byen:

1. Vi vil ikke for langt væk fra byen = vil vil bo tæt på en metro 
2. Vi vil have plads til 2 børn/overnattende gæster bag en lukket dør
3. Vi vil have frisk luft og grøn natur omkring os 
4. Vi vil have som minimum have en terrasse - og allerhelst en have

Her er top-5 over hvad vi glæder os mest til at få ude i Skovkvarteret👇
🏠 MERE PLADS
- Så jyske venner og svigermekanikken kan overnatte bag en lukket dør.
- Så Wilbert kan få alle sine dåbsgaver pakket ud på sit værelse.
- At man kan være på hver sin etage, hvis den anden nu er irriterende😜

🎉 ALT ER NYT
- Nye ikke-knirkende trægulve og klinker med gulvvarme (ahhh).
- Nye vinduer som ikke trækker og ikke ligner noget et barn har malet.
- Duften af ny maling og nyt hus er jo fantastisk. 
- Nye daginstitutioner (fra vuggestue til skole) til Wilbert. 

🌱 GRØN NATUR OG FRISK LUFT
- Frisk luft i lungerne og en løbetur på Fælleden
- Solnedgangen over Fælleden hver aften 
- Luft i overført forstand, altså over hovedet og omkring sig - selvom vi bor tæt.

🙌 NABOSKAB 
- Vi VED at der venter os gode naboer derude, vi har jo ligesom mødt dem.
- Vi glæder os til, at se Wilbert vokse op i bilfri zone og løbe omkring med nabobørnene.

🌆 BYEN ER TÆT PÅ
- København i alt sin pragt (listen over hvorfor'er er jo lang) er kun 12 min væk!
- Frederiksberg er kun 20 min væk! 

Vi har også snakket om hvor fedt det bliver at "tage på tur" til Frederiksberg med metroen og fx tage Wilbert med i ZOO😍 For nej, vi kan ikke slippe byen helt og så er det jo heldigt vi både kan få i pose og i sæk. 

2 kommentarer:

  1. Hov hov - I flytter jo slet ikke fra byen. Ørestad er nemlig også byen. Omend kanten af den, men stadig byen. Og det er jo det, der er SÅ fedt med Ørestad - og især Ørestad Syd. Man får alt det bedste fra byen og alt det bedste fra naturen på en og samme tid :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig med dig - det er også lidt forkert at kalde Frederiksberg for byen;-) Vi glæder os også rigtig meget til at komme derud.

      Slet