tirsdag den 13. september 2016

Tapetfetish og sensommersnue

Nogle elsker sko, andre bruger formuer på tasker. Jeg er lidt ligeglad med begge dele, men elsker indretning, god kaffe, kvali-chokolade (miljøskadet fra min tid hos Summerbird) og te! 

Jeg har lige været nedlagt med den klassiske sensommer-forkølelse, som heldigvis blev holdt nogenlunde i skak med kemi og hele Matas's te og wellness-sortiment! Her vil jeg liiige slå et slag for en te fra The Capsoul, som jeg måske mest købte pga den flotte dåse - og endte med at købe 2 til varianter af😝  Jeg startede med den der hed Action Relax - PERFEKT til ondt i halsen, fordi der er kamille, pebermynte og en masse andet godt i🙌  Det endte med 2 andre fra deres sortiment (- alle går ret godt til rabarbermuffins med creme fraiche).

Sensommeren har vist sneget sig ind på os på Frederiksberg. 

Tapeter! - ja det er sådan noget der bare altid bliver ved snakken. Men NU hvor man er husejer (og derfor kan beholde sine vægge og dét man sætter på dem), så skal der tapeter til. Men hvor tager det egentlig lang tid at erhverve det rette. Hvor faen starter man? 


Vi startede på nettet og endte i Tapetforum på Frederiksberg Allé!
Og nej, der er altså ingen der betaler nogen for at sige at The Capsouls te er mega anbefalingsværdig eller for at gøre reklame for Tapetforum!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar