lørdag den 12. marts 2016

Nyt er godt - synes vi!



Vi har, lige som så mange andre byboere i København, fulgt lidt tøvende med i byudviklingen af Ørestad. Havde man spurgt os for 2 år siden, havde vi nok ikke forestillet os selv ude i det der "Ødestad"! Og et rækkehuse – dét har aldrig været et særlig sexet foretagende...og har måske lugtet lidt af beskyttet bolig byggeri! Så ja, vores fordomme (Linettes især) må siges at være blevet bragt til skamme😏

Dét der tiltalte os ved netop Skovkvarteret (udover navnet, som jo bare emmer af naboskab, natur og hygge), var, at det ikke er et typisk stringent og ensformigt projekt. Dét at rækkehusene alle er i forskellige sten, brudte facader giver et godt spil og levende udtryk, som vi synes var ret arkitektonisk lækkert. 

Vi lavede en prioriteringsliste, som Skovkvarteret viste sig at kunne opfylde:
  • Tæt på byen (vi elsker København😍) 
  • Tæt på metroen (essentielt når man er stædig cyklist uden bil)
  • Frisk luft og natur (man er vel fra Silkeborg og lidt forvent)
  • Tæt på institutioner (fra vuggestue til gymnasiet) 
  • NYT, NYT, NYT (hvem elsker ikke duften af nye trægulve…dem der elsker skæve knirkende gulve i indre by, enig, men been there, done that. SÅ meget elsker man det altså heller ikke.
Og nu står vi altså her med udsigt til spritnyt rækkehus og glæder os bare helt vildt🙌

Ingen kommentarer:

Send en kommentar